Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO Hedegårdene

SFO Hedegårdene er for børnene i 0., 1., 2. og 3. klasse og deler lokaler med indskolingen. Vi ser SFO'en som børnenes rum og vægter både legen, børnenes sociale relationer, bevægelse og kreative aktiviteter højt.

SFO Hedegårdene er en del af indskolingshuset på Hedegårdenes Skole. Indskolingshuset er indrettet, så alle lokaler kan benyttes til både undervisning og  til SFO. Pædagogerne i SFO'en er også en del af børnenes hverdag i skolen, så børnene kender de voksne i SFO'en fra skoledagen. Det skaber tryghed og sammenhæng.

Her får du overblik over SFO'ens åbningstider.

Et trygt rum for børnene

I SFO Hedegårdene tager vi udgangspunkt i, at SFO'en er børnenes rum. Et rum hvor de er trygge, kan udvikle sig og tænke nyt. Det betyder, at personalet lytter til og er opmærksomme på, hvad der rører sig i børnegruppen, og hvor det enkelte barn er i forhold til gruppen. 

Venner og fællesskab

I SFO'en lægger vi stor vægt på at støtte børnene i at opbygge gode sociale kompetencer og relationer. For det betyder trivsel. Og vi ved, at trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Medinddragelse og dialog er nogle af nøgleordene i SFO'en. På Hedegårdenes Skole og i SFO Hedegårdene er der børn fra alle dele af verden. Vi ser mangfoldighed som en stor styrke, og fællesskab er en af kerneværdierne for os.

Kreative værksteder og bevægelse

I SFO'en er der rig mulighed for aktiviteter. Vi har fokus på, at børnene bevæger sig. Vi har også  blandt andet teater- og musikrum, puderum, "hyggerum", playstationrum og køkken.

I vores grupperum tilbyder vi - især i vinterperioden - forskellige hobbyprægede og kreative aktiviteter for børnene. Det kan være bagning, syværksted, lerværksted, tegne og maleværksted, perleværksted eller modelbygning.

Temafester i SFO'en

I løbet af året afholder vi forskellige temafester for børnene. Dette foregår typisk en hverdagsaften fra kl. 18.00 – 20.00. 

Velkomstfolder med meget mere om SFO'en

Hvis dit barn skal starte i SFO Hedegårdene, kan du læse meget mere om os og hverdagen i SFO'en i vores velkomstfolder. Den kan du downloade nedenfor.

 

Dokumenter

SFO Hedegårdene-folder-oktober 2023.pdf

Shape Created with Sketch.